LIVE: Brøndby-protest: – For femte runde i streg
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Brøndby-fans i protest: - For femte runde i streg
Brøndby-fansammenslutningen Sydsiden meddeler mandag middag, at man ligesom FC Midtjyllands fans i Herning laver stemningsboykot.
Det skyldes, at Brøndby nok en gang er udvalgt til mandagskamp, denne gang med en lang rejse til Herning.
– Endnu en mandagskamp i Superligaen – endnu en tur for fans imellem Jylland og Sjælland. For femte runde i streg, skriver Sydsiden i et opslag på Instagram.
– I dag vil der, efter aftale mellem begge klubbers fans, være fælles stemningsboykot de første 15 minutter.
– Fodbold er intet uden fans – og det er på tide, at der værnes i langt højere grad om det i Danmark. Vi ses i Herning, lyder det blandt andet fra Brøndby-fansene.
De store klubber i Superligaen flyttes i højere grad end tidligere til mandagskampe, fordi TV 2 er blevet rettighedshaver i Superligaen og regelmæssigt vælger at placere stationens førstevalgskamp mandag aften, især når der er andet topsport søndag eftermiddag.

Brøndby IF
FC Midtjylland












