LIVE: Brøndby-drenge straffer Birmingham
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Solgt i vild Superliga-handel: Tak for muligheden
I et længere interview med klubbens hjemmeside takker Franculino for tre sæsoner i FC Midtjylland, der endte med at gøre ham til klubbens største spillersalg nogensinde side om side med Darío Osorio, der røg til Crystal Palace knap 24 timer før angriberens skifte til Trabzonspor.
– Tak til klubben for at tro på mig og for at give mig muligheden for at udvikle mig her. Tak til alle trænerne, holdkammeraterne, staben og alle de mennesker, der arbejder i Midtjylland, og som har hjulpet mig gennem de her tre år.
– Som spiller har jeg udviklet mig både taktisk og fysisk, men også i min forståelse af spillet. Jeg har også lært, hvad det vil sige at være professionel fodboldspiller hver eneste dag – ikke kun når vi går på banen, siger Franculino.
– Som person er jeg også modnet meget. Jeg kom til klubben som meget ung, langt væk fra min familie og mit land, og jeg skulle lære at tilpasse mig en ny kultur, tage ansvar og komme igennem svære perioder.
Franculino kom til FCM fra Benfica som en helt ukendt spiller i Danmark – og sådan set også i Portugal, hvor angriberen havde spillet i Benficas ungdomsafdeling og valgte ikke at forlænge sin kontrakt.
– Jeg ser tilbage på de tre år med stor stolthed og taknemmelighed. Jeg kom til Midtjylland som 19-årig, på et tidspunkt hvor jeg tog mine første skridt i europæisk fodbold, og jeg forlader klubben bedre rustet som både menneske og spiller.
– Det har været tre år med mange gode oplevelser – men også nogle svære perioder. Det hele har været en del af min udvikling. Midtjylland vil altid være en meget speciel klub for mig, fordi det var her, jeg fik muligheden for at udvikle mig, vise hvad jeg kan, og opleve øjeblikke, som jeg aldrig vil glemme, siger Franculino.
Franculino røg til Trabzonspor i en handel, der garanterer FC Midtjylland 25 millioner euro, cirka 187 millioner kroner, og kan betale yderligere fem millioner euro, omkring 37,5 millioner kroner, i ekstra bonusser.
FCM har desuden ifølge Campos oplysninger 15 procent af profitten på et videresalg af Franculino fra Trabzonspor.

FC Midtjylland
Franculino Djú












