Efter stort kollaps: AGF-træner med godt nyt forud for nyt drama
AGF skal torsdag aften rejse sig på udebane mod FC Nordsjælland. Dagen før kampen kan cheftræner Jakob Poulsen berette gode nyheder.

📍 Campo på Fredensvang
I Århus har AGF skulle slikke sårene ovenpå det sene nederlag til FC Midtjylland på rekordtid.
For allerede torsdag aften skal Superligaens førerhold i aktion ude mod FC Nordsjælland, der tidligere på foråret voldte AGF problemer i mesterskabsspillet.
Dagen før opgøret kan cheftræner Jakob Poulsen dele gode nyheder fra AGF's træningsanlæg, hvor Campo onsdag formiddag var tilstede.
Truppens tilstand er ifølge Jakob Poulsen status quo, hvor det fortsat kun er Stefen Tchamche og Rasmus Carstensen, der sidder ude med skader.
Derudover må AGF undvære Nicolai Poulsen, der netop er vendt tilbage fra en skadespause, men nu sidder ude med karantæne.
Adspurgt til om Markus Solbakken kan komme i spil, er cheftræneren dog en smule usikker.
- Det var en relativt stille og rolig træning, hvor vi fik kroppen lidt i gang igen. De svar, vi fik i dag, var, at alle mand minus Ralle [Rasmus Carstensen] og Stef [Stefen Tchamche] ser friske ud.
- Vi må se til det i forhold til Markus [Solbakken]. Han ser fin ud, og kunstgræs kan han jo godt finde ud af at spille på, siger Jakob Poulsen til Campo og den øvrige presse.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Opgøret mellem AGF og FC Nordsjælland bliver sparket i gang på Right to Dream Park torsdag aften klokken 18.00.
En af AGF's kulturbærer har været aktiv på boligmarkedet, men fastslår, at det ikke handler om et eventuelt skifte.
Læs mere her:

FC Nordsjælland
FC Midtjylland
AGF
Jakob Poulsen












