AGF-stjerne køber hus på Sjælland: Ikke forbundet med skifte Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-stjerne køber hus på Sjælland: Ikke forbundet med skifte

Selvom AGF-stjernen Patrick Mortensen har været en tur på boligmarkedet, slår han fast, at det ikke er med henblik på et skifte.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Patrick Mortensen kan meget vel være fortid i AGF denne sommer.

Den garvede målræv har kontraktudløb til sommer, og det er endnu ikke blevet til en ny aftale mellem Superligaens førerhold og den forgangne sæsons topscorer.

Ifølge Aarhus Stiftstidende har Mortensen været på boligmarkedet på Sjælland, men angriberen slår selv fast, at det ikke har noget med et muligt skifte at gøre.

Der er noget dukket op, som er ren og skær investering i forhold til at komme ind på boligmarkedet. Vi har solgt vores lejlighed her i Aarhus og boet lidt til leje. Så det er med investeringsøjemed, og vi skal nok leje det ud, siger Patrick Mortensen til Aarhus Stiftstidende.

Derudover fortæller AGF-veteranen, at der fortsat er en god dialog med klubben om fremtiden.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I sommerens transfervindue blev Patrick Mortensen rygtet væk til en eksotisk destination, og tidligere på ugen blev der igen pustet til netop de gløder hos et indonesisk medie.

I et interview med TV2 Sport fortalte AGF-profilen, at familien spiller en stor rolle i det næste skridt.

- Jeg gør mig mange tanker, og jeg gør mig mange tanker sammen med min familie og min kone derhjemme. Hun er en vigtig – hvis ikke den vigtigste – del af mit team omkring mig og den, der har gjort alt det her muligt.

Forud for mandagens topbrag mod FC Midtjylland er der godt nyt fra AGF-lejren.

Læs mere her:

Godt nyt, AGF: Profiler i spil til guldbrag

Mest læste

Notifications

Notifikationer