AGF lugter guld: Byen vil eksplodere Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF lugter guld: Byen vil eksplodere

Peter Graulund forventer, at Aarhus tæt på eksploderer, hvis AGF efter 40 års tørke endelig kommer tilbage på tronen i Superligaen.

AGF-fansene løfter deres halstørklæder
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

1986. Så langt skal man tilbage for at finde AGF's seneste Superliga-titel.

I 2020 og 2023 blev AGF nummer tre og vandt bronze, men højere har aarhusianerne ikke formået at placere sig i landets bedste række.

I år tegner det sig dog anderledes. Alt peger på, at De Hviie som minimum sikrer sig sølv, og skulle AGF gå hele vejen og endelig snuppe guldet, forventer klublegende og TV 2-ekspert Peter Graulund, at Aarhus vil eksplodere i historisk stor jubel.

AGF blev hånet i årevis: Nu griner ingen længere

- Jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan byen vil reagere. Jeg kan huske, hvordan det blev fejret, da de (AGF, red.) er bagud med 0-3 mod Brøndby og får 3-3 og vinder bronze. Busgaden blev blokeret, og hele byen stod på den anden ende.

- Hvis det ender med guld i Aarhus, så er det lige før, man næsten ikke vil turde at være i byen, fordi man er bange for, at den eksploderer. Men omvendt vil jeg også sige, at jeg er glad for at være i live, kan man sige, og kunne få muligheden for at opleve det, siger Peter Graulund til Campo.

AGF-fansene løfter deres halstørklæder
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Smilet i Smilets By kan blive bredere end længe set, hvis det bliver Patrick Mortensen, der løfter trofæet den 17. maj og ikke Mads Bech Sørensen i Herning.

Ligesom Mortensen bar Graulund selv anførerbindet i AGF i en årrække. Men den tidligere målræv, der scorede over 100 mål for klubben, var, som han selv siger det, aldrig i nærheden af at stå i en tilsvarende situation, mens han havde sin daglige gang på Fredensvang.

Nicolai Poulsen kan sætte ny bisse-rekord mod FCM

- Da jeg selv spillede, var vi ikke i nærheden af noget som helst - tværtimod så rykkede vi ud. At Aarhus måske igen kan få en guldmedalje, så vil jeg være glad og beæret over at bo i byen og se, hvad der så sker, siger Graulund.

Begejstringen breder sig i byen, og det kan AGF-legenden om nogen skrive under på, når han færdes rundt i Smilets By.

Peter Graulund sidder med en Campo-mikrofon i hånden
Foto: Campo

- Det er voldsomt at gå rundt i byen i de her dage, fordi det er en by, der er på den anden ende - netop fordi det er 40 års tørke, der måske kan blive brudt.

- Qua jeg har en historik i AGF og som fodboldnørd, så er der mange, når man lige er nede at handle, der lige skal hen og spørge: Vinder AGF det her guld? Tror du på det? Hvordan ser du Midtjylland i den her kamp? Der er en vanvittig summen i byen omkring det her AGF-hold, siger AGF-legenden.

'Vil betyde tæt på alt'

AGF har længe været en sovende kæmpe i dansk fodbold, men meget tyder på, at den nu for alvor er ved at vågne.

Holdet fra Jyllands hovedstad er igen en reel guldkandidat, og en titel i år vil få enorm betydning for selvforståelsen i AGF, understreger Graulund.

- Når du kan bryde en 40 år lang forbandelse for så stor og traditionsrig en klub som AGF, så vil det betyde tæt på alt.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Når man er en klub, der har vundet guldmedaljer i 50'erne, 60'erne, 70'erne, 80'erne og et par pokaltitler i 90'erne, så er AGF en klub som skal vinde noget. Med 40 års tørke så vil det jo falde på et helt, helt enestående fantastisk sted for AGF at komme tilbage øverst på tronen, siger han.

Mandag aften kan AGF tage et stort skridt mod guldet, når holdet gæster FC Midtjylland på MCH Arena.

En sejr vil øge AGF-forspringet til hele otte point med fem kampe tilbage i sæsonen.

Inden guldbrag: – Så tør jeg næsten kåre AGF som mestre

Mest læste

Notifications

Notifikationer