AGF blev hånet i årevis: Nu griner ingen længere
Peter Graulund oplevede to af AGF’s nedrykninger på nært hold, og han husker, hvordan der blev grint af AGF. Det gør man ikke længere i dag, siger han.
AGF
FC MidtjyllandDe aarhusianske fodboldfans har haft sparsom grund til jubel siden årtusindeskiftet.
Siden mesterskabet i 1986 og pokaltitlen i 1996 har AGF været ramt af en lang trofætørke med to - tabte - pokalfinaler og to bronzemedaljer i 2020 og 2023 som de største højdepunkter.
Aarhusianerne har hungret efter en titel i årtier, og klubben har ikke været så tæt på i Superligaen, som man er nu, hvor AGF topper ligaen med fem point ned til FC Midtjylland.
I stedet har årene blandt andet budt på markante nedture med nedrykninger i 2006, 2010 og 2014, der gav klubben tilnavnet 'Galehuset'.
Netop kriserne og den langvarige trofætørke gjorde AGF til et oplagt mål for hån, fortæller klublegenden og TV 2-fodboldeksperten Peter Graulund, der selv oplevede to af nedrykningerne på tæt hold, i et stort interview med Campo.
- Det er lidt blevet den der Aarhus-historie. Jeg var med til det der totale kollaps (i 09/10, red.), hvor vi lå nummer et efter syv runder og ender med at rykke ud.
- Der blev skrevet, at vi havde et Dream Team, og så rykker vi ud. Det der med at grine af AGF har man gjort i mange år, fortæller Peter Graulund til Campo.
Problemerne har i perioder hobet sig op i den danske traditionsklub, som gennem historien har vundet 14 titler. Men tiden, hvor AGF blev betragtet som Superligaens 'joke', er forbi, understreger Graulund.
- Klubben har slidt med økonomien og var tæt på en konkurs (i 2001, red.), inden Kurt Andersen købte klubben dengang. Det har været en klub i genopbygning gennem mange år og med mange bump på vejen med nedrykninger.
- Derfor har rigtig mange grint af AGF, og jeg vil bare sige, at jeg ikke tror, der er ret mange, der sådan helt seriøst har grint af AGF i de seneste ti år - eller i hvert seks, syv, otte år.
- Nu er man et sted, hvor absolut ingen griner af AGF og er tilbage på den sjove scene og kan konkurrere med de allerbedste, selvom de har en noget større økonomi, siger Graulund.
Fra skrot til slot
Trods nedrykninger, økonomiske kriser og ramaskrig har AGF igen etableret sig i toppen af dansk fodbold. Ifølge Graulund er det resultatet af en lang og sej proces.
Særligt økonomien har tidligere været en hæmsko for klubbens udvikling, lyder det.
- Fodboldverdenen har jo bare vist, altså igennem de sidste 20-25 år, at jo flere penge du investerer i et fodboldhold, jo større chance er der for at vinde noget.
- Og når du ingen penge har, jamen så bliver det jo dyrt at være fattig. Så derfor har den der genrejsning og tilbagekomsten til toppen af dansk fodbold, den har bare været ekstremt lang for AGF's vedkommende, siger han.
Et afgørende vendepunkt kom i 2014, da man gaflede Jacob Nielsen hos lokalrivalen Randers FC og ansatte ham som administrerende direktør.
Kombineret med blandt andet ansættelsen af David Nielsen nogle år senere markerede det begyndelsen på en ny æra.
- Da David Nielsen blev cheftræner kom der noget kontinuitet og stabilitet ved, at han var cheftræner i så mange år.
- Og nogle år forinden fik man ny ledelse med Jacob Nielsen i spidsen, der formåede at bringe AGF økonomisk et bedre sted - en direktør med en hård hånd på økonomien. Han fik styr på den del, siger Graulund og uddyber:
- Man må sige, at netop de sidste i hvert fald 10 år har AGF jo været en meget stabil og god, sund fodboldklub, hvor der hele tiden er taget nyt, positive skridt i den sportsligt rigtige retning, fordi der er en sikkerhed i den økonomiske del. Det har taget mange år at nå herhen, men lige nu er de et sindsygt godt sted, lyder det fra Peter Graulund.
Næste kamp for AGF er mandag, hvor holdet gæster FC Midtjylland på udebane. En sejr sender AGF otte point foran Ulvene.
Peter Graulund spår, at mandagens kamp får afgørende betydning for, hvor mesterskabet ender i næste måned:
