Drop Superliga-slutspil: 16 hold er ikke idioti
En Superliga med 16 hold er efterhånden bedre end de nuværende 12 klubber og slutspil.
AGF
Brøndby IF
FC København
FC MidtjyllandFor et par uger siden bemærkede jeg, at det var dybt unfair, at FC København kunne misse muligheden for at spille i bedste halvdel og række ud efter Europa-pladserne.
Var Viborg FF eller FC Nordsjælland røget i den sorte gryde i stedet, havde jeg haft det nøjagtig ligesådan, for fodboldturneringer spilles ligeud indtil sidste runde, ikke kun to-tredjedele af vejen.
Nu røg FC København ud af Top 6, og det er der i sig selv intet urimeligt i: Klubben er i elendig forfatning og har 13 point i de seneste 15 runder og ingen sejre siden november.
Men som sportsligt koncept i traditionel forstand giver det ingen mening at dele turneringerne.
Det opmuntrer til, klubberne og deres cheftrænere tænker og arbejder kortsigtet, til at man frygter fejl og hellere må passe på end tage chancer og forsøge at opnå noget.
Slutspillene giver god underholdning, primært i toppen, fremragende kampe for topholdene, der næsten altid er med – og så risikerer resten at blive forvandlet til statister, mens bundkampen bliver én lang nervekamp.
Slut med lange slutspil
Alt det her ved vi, så lad os i stedet se på potentielle løsninger.
Jeg lever bedre med 33 runder end den nuværende løsning, om nødvendigt med et tre runders mikro-slutspil til sidst i tre dele i toppen, midten og bunden.
Men tiden kunne være inde til en løsning, der ikke gav mening, dengang slutspillene blev indført for ti år siden med en udvidelse af Superligaen til 14 hold.
Dengang gav det en lang række lette kampe for topholdene, fordi holdene fra nummer 11 til 14 typisk havde et niveau, vi i dag forbinder med midten af 1. Division.
Her et lille årti senere er billedet et andet.
De fleste klubber i 1. Division er fuldtidsprofessionelle og har fysiske trænere, datascouts, diætister og meget af det andet, man forbinder med Superligaen.
Der bliver solgt spillere for store beløb, der kommer tusinder af tilskuere til kampene, og jeg tvivler på, de ekstra hold vil være mærkbart dårligere end SIF og Vejle under stregen og i den tilstand, de er lige nu.
Det sænker nedrykningsfaren og dermed angsten for fejl og for at tage chancer, og tænker man en god løsning for lejemål af unge spillere fra topklubberne ind, er det også et fint alternativ til, at topklubberne får deres ønske opfyldt om at få reservehold i 1. Division.
I den løsning kan man såmænd også lave mini-slutspil til sidst – i det billede er der for mig at se stor forskel på 22 runder og et cut-off omkring 1. marts og 30 runder frem til slutningen af april fulgt af tre-seks ekstra runders slutspil.
Topklubberne overlever uden problemer
Der kan skabes plads ved at droppe dobbelt-opgør i pokalen i kvart- og semifinalen.
Det vil ramme tv-aftalen og kan ende med at gøre den mindre, selv om der kommer langt flere kampe, for det er topopgørene mellem de største klubber, selskaberne betaler for.
Topklubbernes økonomi er alligevel ikke voldsomt afhængig af nogle få millioner kroner i tabte årlige medieindtægter, og Bodø/Glimt viser lige nu i Champions League, at man kan gøre det godt i Europa fra en hjemlig liga på 16 hold.
Tanken er som minimum værd at tænke frem mod arbejdet med næste medieaftale, et arbejde der vel allerede begynder næste år, hvis man skal pille ved strukturen.
En udvidelse kunne sænke nedrykningsfaren og fjerne noget af den angst, der er forbundet med en Top 6-linje efter allerede 22 runder.
12 hold fungerer også som turnering, hvis ellers slutspillet efter 22 runder dør – de her tanker må som minimum være værd at tænke, uanset at topopgørene her i foråret er god underholdning.
