Jubel i Tyskland: Schmedes har imponeret os Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jubel i Tyskland: Schmedes har imponeret os

Deutsche Fußball Liga, også kaldet DFL, jubler over ansættelsen af Brøndby IF’s fodbolddirektør Benjamin Schmedes.

Benjamin Schmedes
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brøndby IF skal på udkig efter en ny fodbolddirektør i nærmeste fremtid.

Onsdag eftermiddag blev det nemlig offentliggjort, at klubbens nuværende fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, har fået nyt job og forlader vestegnsklubben ved sæsonens udgang.

Det nye job er som sportsdirektør i ligaorganisationen DFL, der står bag den tyske Bundesliga.

Her er der stor glæde over at have landet Benjamin Schmedes til den nyoprettede stilling.

- Benjamin Schmedes har imponeret os med sin stærke ekspertise, sit perspektiv på tysk og international fodbold samt sit klare blik for Bundesligaens og klubbernes sportslige fokusområder. 

- Vi vil i fællesskab styrke det sportslige arbejde i DFL og klubberne som en vigtig basis for tysk fodbolds fremtidige konkurrenceevne, siger Marc Lenz til DFL's hjemmeside

Brøndbys bestyrelse har sat gang i processen for at finde klubbens næste fodbolddirektør, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Benjamin Schmedes
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Som fodbolddirektør i Brøndby IF nåede Benjamin Schmedes at stå i spidsen for en god håndfuld handler.

Læs mere her:

Fiasko eller succes? Disse spillere har Schmedes hentet til Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer