Har modtaget flere bud: FCK-boss er klar i spyttet
De seneste dage har Sune Smith-Nielsen modtaget bud på flere FCK-spillere.

Sune Smith Nielsen er rolig forud for transfervinduets sidste dag.
FCK-bossen forventer en stille dag, men uden at han kan vide sig sikker.
For han ved udmærket godt, at der kan dukke uventede bud op, der kan sætte løverne i en ny position.
Og netop det med bud på FCK-spillere har været højaktuelt i de sidste dage op til deadline day, hvor der har været flere interesserede, der ar meldt sig hos Sune Smith-Nielsen.
- Vi har gjort, hvad vi skulle. Vi havde kæmpe fokus på to positioner (central midt og højre back, red.)

- Der kom bud i går (lørdag, red.), og der kom bud i forgårs, og det er ting, som vi stille og roligt har takket nej tak til.
Hvem er det, der har været bud på?
- Det tager jeg med dem, der har været bud på, siger Sune Smith-Nielsen til Viaplay.
Samtidig understreger FCK-bossen, at det er for sent for klubben at sælge spillere nu.
Til søndagens afsluttende testkamp mod AGF kunne FCK melde ud, at Andreas Cornelius er skadet på ubestemt tid.
Det får dog ikke Sune Smith-Nielsen til at gå i panik. Læs mere herunder:

FC København












