Celtic-angriber afviser AGF
AGF har jagtet den irske angriber Johnny Kenny, men han ser ud til at have valgt en anden klub.

Celtics 22-årige angriber Johnny Kenny har sagt nej tak til at blive en del af AGF's guldjagt i foråret, fortæller det irske medie The 42.
Der har været flere klubber ude efter den irske angriber, hvor også Schalke 04 er blevet afvist.
I stedet er valget faldet på Bolton Wanderers, der ligger nummer tre i League One i England.
Sky Sports News bekræfter, at Johnny Kenny skulle være på vej fra Celtic til Bolton.
Kenny har i denne sæson scoret fire mål for Celtic i den skotske række, hvor han primært har fået minutter fra bænken.
Derved ligner det mere og mere, at AGF ikke henter nogle spillere på deadline day.
Man vil dog være meget sårbar oppe foran, hvor man kun råder over Patrick Mortensen og Janni Serra som rene ni'ere, da man har udlejet Youssouph Badji.

AGF er blevet afvist af flere spillere.

AGF
Celtic












