Stridsøksen begravet: Slot har valgt Salah – Ekitike bænket
Mohamed Salah og Arne Slot ser ud til at have begravet stridsøksen.

Der var sorte skyer over Liverpool i dele af efteråret, da det forlød, at manager Arne Slot og den egyptiske stjerne Mohamed Salah ikke var enige i tingenes tilstand.
Men det ser for alvor ud til, at stridsøksen mellem Slot og Salah er begravet.
For den første Premier League-kamp efter AFCON stryger Mohamed Salah nemlig direkte ind i Liverpools startopstilling.
Det gjorde han også, da Liverpool i midtugen mødte Marseille i Champions League.
Han skal derfor forsøge at gøre noget ved måltørken i det engelske, når Liverpool møder Bournemouth.
Salah har ikke scoret i Premier League siden den 1. november.

Det er samtidig Salahs første startplads i Premier League siden slutningen af november.
Mod West Ham, der også blev besejret i november, måtte Salah se med fra bænken i hele opgøret, hvilket også var tilfældet to runder senere mod Leeds.
Han fik dog en halvleg mod Sunderland i den første kamp i december.
Opgøret sparkes i gang på Vitality Stadium i Bournemouth kl. 18:30.
Arne Slot
Liverpool
Mohamed Salah












