Uwe Rösler lukker døren for skotsk skifte Foto: PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND

Uwe Rösler lukker døren for skotsk skifte

Den tidligere AGF-træner er efter sigende en ombejlet herre. Selv har han dog ingen intention om at skifte job.

Uwe Rösler i spidsen for VfL Bochum
Foto: PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND

Det var blot tilbage i oktober, at den tidligere AGF-træner Uwe Rösler blev præsenteret i tyske Bochum.

Men efter kun 11 kampe i spidsen for 2. Bundesliga-klubben kunne den karismatiske tysker dog atter have draget nordpå.

Flere medier har i hvert fald udråbt ham som favorit til at overtage det ledige trænersæde i Aberdeen, som fyrede træneren i starten af januar.

Men den stilling har den 57-årige tysker ingen interesse i. Det fortæller han til Bild.

Aberdeen har stået uden cheftræner siden svenskeren Jimmy Thelin blev fyret i klubben i starten af januar.

Men selvom rygterne om interessen for Rösler kan lyde en smule langt ude, er der dog en mening med galskaben.

Aberdeens sportsdirektør er nemlig tyskeren Lutz Pfannenstiel. Og ham kender Uwe Rösler særdeles godt.

Det var nemlig Lutz Pfannenstiel, der i sin tid som sportsdirektør hentede Rösler til Fortuna Düsseldorf, hvor den tyske træner i perioden 2020-2021 fik 53 kampe i spidsen for den tyske klub.

Uwe Rösler i spidsen for VfL Bochum
Foto: PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND

Og Pfannenstiel har altså angiveligt håbet på at kunne hente sin tidligere kollega til Skotland. Men overfor Bild afviser Rösler, at et sådant skifte skulle komme på tale.

- Jeg vil ikke forlade klubben. Så længe VfL Bochum ønsker mig, bliver jeg her. Jeg har ikke hørt noget om disse rygter.

- Jeg kender Lutz godt. Vi arbejdede meget godt sammen i Düsseldorf. Jeg er 100 procent engageret i VfL Bochum, siger den Uwe Rösler til Bild.

Uwe Rösler har kontrakt med VfL Bochum frem til sommeren 2027.

Uwe Rösler er blevet genforenet med et velkendt navn i Bochum. Det kan du læse mere om herunder.

Eks-AGF-talent havde muligheder i Danmark, men valget faldt på Bochum foto
Eks-AGF-talent havde muligheder i Danmark, men valget faldt på Bochum

Mest læste

Notifications

Notifikationer