Stikpille til Kanté?: ‘Alle skal arbejde for klubben’
Den franske midtbanespiller kan snart være fortid i Saudi Arabien.

Siden 2023 har den franske verdensmester N'golo Kanté slået sine folder hos Al-Ittihad i Saudi Arabien.
Men nu forlyder det dog, at den tidligere Chelsea- og Leicester-spiller pønser på et retur til europæisk fodbold.
Franskmanden er i hvert fald blevet sat i forbindelse med et skifte til tyrkiske Fenerbahce, ifølge flere medier.
Og det virker til, at Kantés portugisiske træner, Sergio Conceição, har indstillet sig på, at franskmanden snart er fortid i klubben.
I hvert fald skriver flere medier, herunder The Athletic, at Kantés forhandlinger med Fenerbahce skrider fremad. Mediet beretter dog, at man ikke har i sinde at lade franskmanden gå denne vinter.
N'golo Kantés kontrakt med Al-Ittihad udløber dog til sommer, og derfor kan midtbanespilleren frit forhandle med andre klubber allerede nu.
Og det lader til, at franskmanden har sat næsen op efter et europæisk comeback allerede nu.
I hvert fald blev Sergio Conceição foreholdt rygterne om Kantés mulige afgang, og her svarede træneren noget lakonisk.

- Jeg vil ikke tale om transfermarkedet, inden han dog fulgte op med noget, som kunne lyde som en stikpille til N'golo Kanté:
- Enhver spiller, der bliver, skal have den rette mentalitet og arbejde for klubbens prestige, siger han ifølge Calcionews24.
Siden 2023 har franskmanden optrådt 101 gange for Al-Ittihad, hvor det er blevet til ni scoringer og ti oplæg fra franskmanden, der har vundet Premier League med både Leicester og Chelsea.
Fenerbahce har allerede sikret sig en anden fransk midtbanespiller i dette vindue i form a Matteo Guendouzi, som er blevet købt fri i italienske Lazio.
Herunder kan du løbende følge vinterens transferhistorier i Campos liveblog:














