Ydmygelse! Roony Bardghji sender Athletic til tælling
FC Barcelona er i gang med at rundbarbere Athletic Club – og Roony Bardghji har en stor aktie i ydmygelsen.

Den tidligere FC København-guldfugl Roony Bardghji erstattede onsdag aften Lamine Yamal i FC Barcelonas startopstilling i Supercopa de España-semifinalen mod Athletic Club.
Hansi Flick gav svenskeren chancen fra start, og Bardghji takkede for tilliden med at passere baskernes Unaí Simon i det 34. minut.
Bardghji satte sit kolde højre på bolden, og Simon så uheldig ud i situationen, der sendte Barcelona foran med 3-0.
Målet var Roonys andet i Barca-trøjen efter skiftet fra FCK.

Kort før pause blev det endnu værre for klubben fra Bilbao. Raphinha ville lege med og gjorde det til 4-0.
Der skal således et kolossalt comeback til, hvis FC Barcelona ikke skal booke den første plads i Supercopa de España-finalen.

FC Barcelona
Roony Bardghji
Athletic Club












