Robotten Haaland spiller City til tops Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Robotten Haaland spiller City til tops

Erling Haaland scorede to gange i Manchester Citys 3-0-sejr mod

Erling Haaland laver robot-jubelscene
Foto: Action Images via Reuters/Andrew
Premier League | Runde 17
| Etihad Stadium | 20 dec 2025-16.00
Manchester City
v v v v v
3 : 0
2.32
xG
0.99
Slut
West Ham
u t u u t
E. Haaland
5'
T. Reijnders
38'
E. Haaland
69'

Manchester City sætter pres på Arsenal.

Holdet fra den lyseblå del af Manchester kunne lørdag foreløbigt indtage førstepladsen i Premier League med en 3-0-sejr mod West Ham.

City levede op til favoritværdigheden, og det kan holdet særligt takke Erling Haaland for, der nettede to gange og også kunne notere sig for ét oplæg.

Erling Haaland-showet begyndte allerede efter fem minutter, hvor han først fik sin afslutning reddet af Alphonse Areola. Riposten røg dog ud til nordmanden, der i anden ombæring bragte City foran med 1-0.

Haaland fejrede målet med en robot-jubelscene, og målmaskinen var ikke færdig.

Foto: Action Images via Reuters/Andrew

En halv time senere kom City på 2-0, da Haaland foran mål afleverede bolden videre til Tijjani Reijnders, der bankede bolden op i nettaget.

Haaland var storspillende, og i anden halvleg lukkede han definitivt kampen med sin anden scoring i kampen til 3-0.

(Du kan se highlights fra kampen øverst i artiklen)

Nordmanden har nu scoret 104 mål i Premier League og overhalede dermed Cristiano Ronaldo, der scorede 103 mål i sin tid i den bedste engelske række.

Med sejren kravler klubben op på førstepladsen i Premier League.

Arsenal får dog muligheden for at tage førstepladsen tilbage senere lørdag, når Mikel Artetas tropper møder Everton i Liverpool. Opgøret kan ses på TV3 MAX.

Premier League-rivalerne Liverpool har kig på FC Midtjyllands Franculino:

Journalist: Liverpool vil kuppe Franculino foran Bayern foto
Journalist: Liverpool vil kuppe Franculino foran Bayern

Mest læste

Notifications

Notifikationer