Over 100 kampe færre – Haaland overhalede Ronaldo Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Over 100 kampe færre – Haaland overhalede Ronaldo

Erling Haaland har passeret selveste Cristiano Ronaldo i antal mål scoret i Premier League.

En collage af Cristiano Ronaldo og Erling Haaland.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Erling Haalands navn står allerede mejslet ind i Premier League-historiebøgerne.

Den norske målmaskine har slået adskillige rekorder, og lørdag eftermiddag gjorde han sig nok engang bemærket.

Haaland scorede to mål i Manchester Citys 3-0-sejr mod West Ham, og målene bringer hans måltotal i Premier League op på 104 mål.

Dermed har han nu scoret flere mål end ingen ringere end Cristiano Ronaldo, der i sine år i Manchester United scorede 103 Premier League-mål.

City-stjernen har formået at score de 104 mål i blot 114 kampe.

Cristiano Ronaldo, der selvsagt kickstartede sin Premier League-karriere med et noget andet udgangspunkt end Haaland, der havde været storspillende for Dortmund, tog 236 kampe om at score 103 mål.

En collage af Cristiano Ronaldo og Erling Haaland.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Haaland er i gang med sin fjerde sæson i Premier League og har allerede scoret over 100 mål i ligaen. Han har dog et stykke op til målrekordholderen Alan Shearer.

Han scorede 260 mål i løbet af karrieren i Premier League.

Haaland ligger på 33. pladsen over flest mål scorer i turneringen.

Læs om Citys sejr mod West Ham:

Robotten Haaland spiller City til tops foto
Robotten Haaland spiller City til tops

Mest læste

Notifications

Notifikationer