Formstærk Harder assisterede i danskerbrag
Conrad Harder er inde i en god periode i RB Leipzig, der dog måtte se sig besejret af Union Berlin fredag aften.

Conrad Harder er ved at få opbygget en flot stime.
Fredag aften bidrog han for tredje kamp i træk med en assist for RB Leipzig.
Det tyske mandskab mødte på udebane Frederik Rønnow og Union Berlin, men trods oplæg fra Harder blev det til et Leipzig-nederlag på 3-1.
Det var femte gang i træk, at Conrad Harder var med i Leipzig-startopstillingen, men det var først i anden halvleg, at tilvalget af danskeren gav pote.
Første halvleg var målløs, men i løbet af de sidste 45 minutter kom der andre boller på suppen.

Union Berlin bragte sig efter 57 minutters spilletid foran med en lækker scoring af Oliver Burke, som med venstrefoden placerede bolden oppe i krogen.
Glæden for Union Berlin var dog kort, for bare tre minutter fandt Conrad Harder Tidiam Gomis, der pløkkede bolden ind bag Frederik Rønnow.
Opgøret var igen helt lige, men målene væltede ind efter omkring en times spil.
I det 64. minut fik Ilyas Ansah masser af plads inde i feltet, og det straffede den unge tysker. Christopher Trimmel sendte et millimeterpræcist indlæg ind til Ansah, der scorede til 2-1.
I kampens tillægstid lukkede Berlins Tim Skarke kampen med scoringen til 3-1.
En af Harders holdkammerater i Leipzig er måske snart fortid i klubben:

Conrad Harder
RB Leipzig
Union Berlin
Frederik Rønnow












