Medie afslører: Engelsk stjerne anholdt for skalle Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie afslører: Engelsk stjerne anholdt for skalle

Ifølge The Sun var det Ivan Toney, der dummede sig på en natklub.

Ivan Toney under en kamp i Saudi-Arabien.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Man kunne i de engelske medier i weekenden læse om, at en unavngiven 29-årig fodboldspiller skulle være blevet anholdt.

Nu har The Sun løftet sløret for, hvem der er tale om.

Ifølge mediet er det Ivan Toney, der har dummet sig.

The Sun råder over billeder, der viser den tidligere Brentford-stjerne og engelske landsholdsspiller blive ført væk fra en 'trendy bar i London' iført håndjern.

Ivan Toney under en kamp i Saudi-Arabien.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det var angiveligt en skalle inde på stedet, der førte til anholdelsen.

Forud for skallen skulle en fremmed fan have genkendt Ivan Toney, da han gik forbi hans og vennernes bord.

Det fik vedkommende til at tage fat om den 29-årige angribers hals for at få et selfie med ham.

Ivan Toney var dog ikke i humør og skulle efter sigende have sagt "gå væk, gå væk" nogle gange, inden det resulterede i en skalle til en person fra den gruppe af venner, der ville have et selfie.

Politiet har bekræftet, at en 29-årig mand blev anholdt for overfald, men der er ikke blevet sat navn på.

Ivan Toney har i dag sin daglige gang i saudiarabiske Al-Ahli.

Mest læste

Notifications

Notifikationer