Vildt design: Birmingham offentliggør planer for nyt stadion Foto: Birmingham City FC

Vildt design: Birmingham offentliggør planer for nyt stadion

Birmingham har planer om at vinke farvel til St. Andrews i 2030.

Birminghams nye stadion
Foto: Birmingham City FC

Siden 1906 har St. Andrew's været hjemmebane for Birmingham City FC.

Men klubben fra den blå del af Birmingham har planer om at rømme det traditionsrige stadion i 2030 efter 124 år.

Og torsdag har klubben offentliggjort billeder af, hvordan de forestiller sig, at deres kommende hjemmebane skal se ud.

Og man overdriver vist ikke, hvis man siger, at stadionet ikke kommer til at ligne mange andre i England.

Birmingham - Englands næststørste by - var i mange år et veritabelt industricentrum i den forhenværende empiremagt, og der bliver da også skelet kraftigt til byens industrifortid i det design, som klubben har offentliggjort.

Birminghams nye stadion
Foto: Birmingham City FC

Birmingham City's formand, Tom Wagner, siger til klubbens hjemmeside, at det nye stadion skal være med til at løfte klubben ind i en ny æra.

- Dette er en enorm milepæl for Birmingham City Football Club og skaber et hjem for klubben, der afspejler vores ambition om at konkurrere på det højeste niveau. Mere end det er det ikoniske design en hensigtserklæring for byen Birmingham og West Midlands – et vidnesbyrd om en region, der er på vej frem.

I samme ombæring forklarer han, hvorfor murstensskorstenene er valgt som den fremmeste feature i det nye design.

- Stadionet trækker på West Midlands’ stolte arv – en arv af industri, opfindsomhed og vækst. Jeg mener, at de samme kvaliteter kan skabe en ny æra med succes både på og uden for banen og velstand for lokalsamfund, der alt for længe har været berøvet muligheder.

Det er planen, at det nye stadion skal kunne huse 62.000 tilskuere, oplyser klubben, der samtidig løfter sløret for, at designet indeholder en udtrækkelig tagkonstruktion og en flytbar bane.

Der er dog tale om et foreslået design, så der er altså ingen garanti for, at det endelige stadion kommer til at matche modellen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer