To hattricks og ni mål: Portugal knuser Armenien Foto: Pedro Nunes/REUTERS

To hattricks og ni mål: Portugal knuser Armenien

Armenien blev pillet fra hinanden af Portugal, der sikrede en VM-billet.

Bruno Fernandes jubler over en scoring.
Foto: Pedro Nunes/REUTERS
| 16 nov 2025-15.00
Portugal
v v v u t
9 : 1
Slut
Armenien
t v t t t
Renato Veiga
7'
Gonçalo Ramos
28'
João Neves
30'
João Neves
41'
Bruno Fernandes
45'+3'
Bruno Fernandes
52'
Bruno Fernandes
72'
João Neves
81'
Francisco Conceição
90'+2'
E. Spertsyan
18'

Av, av, av!

Spændingen udeblev, da Portugal søndag kvalificerede sig til næste sommers VM-slutrunde i USA, Mexico og Canada.

Portugal var uden Cristiano Ronaldo, der forleden blev sendt tidligt i bad og fik karantæne, men fraværet af superstjernen fik ikke nogen betydning.

Portugal kørte Armenien godt og grundigt over med cifrene 9-1 og er VM-klar.

Såfremt Cristiano Ronaldo - som forventet - bliver udtaget til den endelige trup, vil det være hans sjette VM.

Opgøret på Estádio do Dragão i Porto blev en portugisisk målfest, der allerede begyndte efter syv minutter.

Bruno Fernandes sparkede et frispark, som Armeniens-keeper parerede, men bolden røg ikke langt væk. Bolden endte i stedet hos Renato Veiga, der kunne heade Portugal på 1-0.

Portugal fik en drømmestart og var på vej mod VM.

Bruno Fernandes jubler over en scoring.
Foto: Pedro Nunes/REUTERS

Men blot ni minutter senere fik portugiserne en kold spand vand i hovedet, da Eduard Spertsyan modtog bolden i feltet og sparkede bolden ind bag Diogo Costa i Portugal-buret.

Pludselig fik kampen noget spænding, men den blev hurtigt punkteret igen med fire portugisiske mål på knap 20 minutter.

Først af Goncalo Ramos, efterfulgt af to Joao Neves-scoringer og sidst men ikke mindst en pind af Bruno Fernandes fra 11-meter-pletten.

Derfor kunne Portugal gå ned i omklædningsrummet foran med svimlende 5-1 efter første halvleg, og derfra skulle kampen bare overstås for Armeniens vedkommende.

Kort inde i anden halvleg blev det også til 6-1, da Bruno Fernandes ligesom Neves scorede sit andet mål i kampen.

Efter 70 minutter fuldendte Fernandes sit hattrick med endnu en straffescoring til 7-1.

Det inspirerede måske Joao Neves, for ti minutter senere gjorde han Fernandes kunsten efter og ligeledes scorede sit tredje mål i opgøret.

I kampens døende minutter scorede Portugal for niende gang.

Portugal er nu den fjerde europæiske nation, der er kvalificeret til VM.

Mest læste

Notifications

Notifikationer