Tullberg udelukker Franculino-salg: Skal ikke til Bayern Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tullberg udelukker Franculino-salg: Skal ikke til Bayern

Franculino Djú er nok Superligaens varmeste navn, men i FC Midtjylland forventer de at holde ham sæsonen ud.

Franculino fejrer et mål for FCM.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på MCH Arena

Franculino Djú blev nok engang FC Midtjyllands redningsmand, da Ulvene snuppede et enkelt point i mandagens topbrag mod AGF.

Selvsamme Franculino var også tæt på at blive den store helt i overtiden, men fik underkendt en scoring, der ellers havde været hans 14. sæsonscoring i Superligaen.

Men med 13 mål er FCM-angriberen fortsat suverænt øverst på topscorerlisten, og han er ikke overraskende ombejlet i stor stil.

Cheftræner Mike Tullberg forventer dog på ingen måde, at Franculino vil blive solgt i vinterens transfervindue.

- Jeg har sagt til klubben, at jeg vil have, at mine spillere bliver. Så jeg går ikke ud fra, der er nogen, der skifter, siger Mike Tullberg specifikt spurgt ind til Franculino Djú.

I sommerens transfervindue var selveste Bayern München nævnt som en af Franculinos bejlere.

Den tyske storklub havde repræsentanter på MCH Arena mandag aften mod AGF, men står det til Tullberg, kommer et skifte til Bayern München ikke på tale.

- Der er ingen FC Midtjylland-spillere, der kommer til at skifte til Bayern München. De skifter til Dortmund, hvis det er, siger Mike Tullberg til Campo og den øvrige presse med et skævt smil.

Mike Tullberg har som bekendt en fortid som træner på Borussia Dortmunds U19- og B-hold, men nåede også få kampe i spidsen for førsteholdet som vikar.

Læs mere om vilde Franculino her:

Redningsmanden: Det er så typisk FCM! foto
Redningsmanden: Det er så typisk FCM!

Mest læste

Notifications

Notifikationer