Problemer hos både ‘AC’ og Højlund: Én udgik, den anden slet ikke med Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Problemer hos både ‘AC’ og Højlund: Én udgik, den anden slet ikke med

De to danske landsholdsstjerner var ikke i stand til at træne mandag.

De danske spillere jubler efter en scoring.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det gik ellers lige så godt.

I den netop overståede landsholdspause er det svært at finde to spillere, som var vigtigere for det danske landshold end Andreas Christensen og Rasmus Højlund var.

Nu er der opstået problemer på bagkant af de to landskampe.

I hvert fald hvis man skal tro en række internationale medier.

Ginaluca Di Marzio skriver, at Rasmus Højlund ikke tog del i mandagens træningspas i Napoli. Han missede også lørdagens nederlag.

Til gengæld kan syditalienerne glæde sig over, at Scott McTominay, der heller ikke tog del i lørdagens kamp, var tilbage på træningsbanen.

Napoli møder PSV Eindhoven tirsdag aften i Champions League-regi, inden Inter venter lørdag i Serie A.

De danske spillere jubler efter en scoring.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I Spanien skriver en lang række medier, at Andreas Christensen blev nødt til at udgå fra træningen.

Han var ellers mødt op og deltog også i begyndelsen.

Den danske midtstopper skulle dog have følt ubehag og udgik derfor undervejs.

Det tyder på, at der er tale om sygdom, selvom det endnu ikke er bekræftet. Det er fortsat uvist, om det får betydning for hans deltagelse i Barcas kamp hjemme mod Olympiakos tirsdag aften.

Mest læste

Notifications

Notifikationer