Officielt: Union Saint-Gilloise hyrer Riemers afløser i Anderlecht Foto: Royal Union Saint-Gilloise

Officielt: Union Saint-Gilloise hyrer Riemers afløser i Anderlecht

Han har første træning allerede mandag eftermiddag.

David Hubert med et Royal Union-halstørklæde.
Foto: Royal Union Saint-Gilloise

David Hubert er ny cheftræner hos de belgiske mestre Royal Union Saint-Gilloise.

Her afløse den 37-årige belgier sin landsmand Sébastien Pocognoli, der i sidste uge blev købt fri af AS Monaco.

David Hubert overtog så sent som september sidste år rollen som cheftræner hos Bruxelles-konkurrenterne Anderlecht, da den belgiske storklub fyrede den nuværende danske landstræner Brian Riemer.

I første omgang var det midlertidigt, men i oktober fik han jobbet på mere permanent basis, men voldsomt permanent skulle det nu ret hurtigt vise sig ikke at blive.

Efter først fem kampe som midlertidig og efterfølgende 33 kampe som fastansat cheftræner blev Hubert fyret i Anderlecht i marts i år.

I sommer blev han ansat i OH Leuven, og selvom det kun er blevet til otte point i sæsonens første 10 Jupiler League-kampe, har Hubert altså formået at overbevise de forsvarende belgiske mestre.

David Hubert med et Royal Union-halstørklæde.
Foto: Royal Union Saint-Gilloise

David Huberts første opgave for Royal Union bliver hjemmekampen mod Charleroi på lørdag.

Hubert overtager et mandskab, der til trods for 1-0-nederlag til Club Brugge inden landskampspausen fører Jupiler League efter de første 10 kampe.

Her har de forsvarende mestre tre point ned til netop Club Brugge på andenpladsen og yderligere to point ned til Huberts tidligere klub Anderlecht på tredjepladsen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer