Rygte spredes af én grund: Yamal overhaler Dembélé ved Ballon d’Or Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Rygte spredes af én grund: Yamal overhaler Dembélé ved Ballon d’Or

Ousmane Dembélé har ellers længe været bookmakernes favorit.

Ousmane Dembele og Lamine Yamal kæmper efter sigende om Ballon D'Or-titlen.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Direkte fra teatersalen i Paris er et rygte mandag aften begyndt at spredes.

Ballon d'Or-ceremonien er under opsejling i Théâtre du Châtelet i Paris, og det har længe været ventet, at aftenens helt store trofæ - herrernes Ballon d'Or - ville blive i Paris.

Årets vinder forventes først offentliggjort ved 22:50-tiden dansk tid, men spanske Mundo Deportivo har mandag spottet en ændring, der kunne tyde på, at Lamine Yamal trods oddsene, har overhalet storfavoritten Ousmane Dembélé.

Ifølge den spanske avis var Lamine Yamals familie blevet tildelt specifikke pladser i teatersalen, men de er nu blevet rykket et par rækker længere frem.

Ifølge rygterne står det imellem Ousmane Dembélé og 18-årige Lamine Yamal, mens Achraf Hakimi og Raphinha samt Liverpools Mohamed Salah nævnes som dark horses.

Ousmane Dembele og Lamine Yamal kæmper efter sigende om Ballon D'Or-titlen.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

28-årige Ousmane Dembélé spillede 53 kampe i sidste sæson, hvor det blev til 35 mål, 16 assist mens det blev til både et fransk mesterskab, en fransk pokaltitel samt Paris Saint-Germains første Champions League-triumf i klubbens historie.

18-årige Lamine Yamal spillede 55 kampe i 2024-25-sæsonen, og teenageren scorede 18 mål, leverede 25 assist, ligesom han var med til at vinde både det spanske mesterskab og pokalen med FC Barcelona samt EM med det spanske landshold.

Herunder kan du se Lamine Yamal og Ousmane Dembélé ankomme til den røde løber i Paris:

Mest læste

Notifications

Notifikationer