Lykkelig Lucas Høgsberg: Det er kraftedeme i orden
Lucas Høgsberg var en meget glad mand efter Strasbourgs sejr på Brøndby Stadion.

Torsdag aften vendte Lucas Høgsberg for første gang hjem til Danmark efter sit skifte til Strasbourg.
Det blev til en ganske lykkelig retur for den tidligere FC Nordsjælland-stopper, der var med fra start, da Strasbourg fik skovlen under Brøndby IF.
Efter opgøret var den unge landsholdsspiller dog ikke sen til at rose atmosfæren på Brøndby Stadion, mens han samtidig sendte en cadeau til de blå-gule.
- Det er en fantastisk aften. Jeg ved personligt, hvor svær en kamp det altid er herude på Brøndby Stadion, så at kunne løse den som vi gør, det er kraftedeme i orden
- Jeg ved personligt, hvordan atmosfæren er herude. Cadeau til dem i dag. Det er kraftedeme også i orden. Så vi vidste, hvor svært det ville være, men kampen bliver åben, som vi egentlig gerne vil have det, fortæller Lucas Høgsberg efter kampen til Disney+.

Lucas Høgsberg spillede hele kampen, som Strasbourg vandt med 2-3, hvilket sender franskmændene videre til ligafasen i Conference League.
Du kan læse meget mere om det dramatiske opgør på Brøndby Stadion lige her:

RC Strasbourg
Lucas Høgsberg
Brøndby IF












