Moyes før historisk dag: Vi har ventet længe
I dag sker det, Everton spiller deres første kamp på det nye Hill Dickinson Stadium.

52.000 fans, et nyt stadion og en klub med ambitioner om at genskabe fortidens styrke.
Everton tager i dag hul på en ny æra med første Premier League-kamp på Hill Dickinson Stadium.
Med hele fodboldverdenens øjne rettet mod Liverpools havnefront, handler alt nu om én ting: At gøre den nye hjemmebane til et fort, hvor modstanderne ikke føler sig velkomne.
Sådan lyder det i hvert fald fra David Moyes før dagens opgør mod Brighton.
- Det her er begyndelsen på et spændende nyt kapitel i vores historie. Så mange Everton-fans har ventet så længe på denne dag. Nu er den her, siger Moyes til klubbens egne kanaler.
- Vi håber, at alle der er her i dag vil huske denne dag for evigt – forhåbentlig på grund af et godt resultat.



- Jeres opbakning har altid spillet en stor rolle i klubbens historie – og i dag får du chancen for at bakke os op her for allerførste gang, siger Moyes til Everton-fansene.
Evertons historiske opgør mod Brighton har kickoff kl. 15.00. Opgøret kan ses direkte på TV3 Sport og Viaplay.
Everton
David Moyes













