Brøndby-talent scorer to for U17-landsholdet i de ‘uofficielle nordiske mesterskaber’ Foto: Lars Jacobsen

Brøndby-talent scorer to for U17-landsholdet i de ‘uofficielle nordiske mesterskaber’

Det danske U17-landshold har fået en glimrende start på de ‘uofficielle nordiske mesterskaber’ takket være et stort Brøndby-talent.

Brøndby-spillerne foran Brøndby-fansene før superliga-kampen mellem OB og Brøndby
Foto: Lars Jacobsen

Fredag tog det danske U17-landshold hul på 'de uofficielle nordiske mesterskaber', der er bedre kendt som 'Scandinavian Friendlies', da Norge blev besejret med 3-1.

Sejren kan i seje træk tilskrives Brøndby-talentet Ekene Chukwuani, der er lillebror til U21-landsholdsspilleren, Tochi Chukwuani, der tørner ud for østrigske Sturm Graz.

Den unge Masterclass-angriber scorede nemlig to kasser i opgøret, før FCK-talentet Mads Jørgensen også prydede måltavlen med sin scoring til 3-1.

Foruden Brøndby- og FCK-talenterne var der også spilletid til andre profilerede unge stjernefrø, som den tidligere AGF'er, Mikkel Bro Hansen, der nu tørner ud for Bodø/Glimt.

Derudover kom Chukwuemeka Obi, der er bror til Manchester Uniteds Chido Obi, også i spil.

Ved Scandinavian Friendlies møder de danske talenter også Finland og Sverige, og U17-landsholdet skal allerede spille igen søndag, når det finske U17-landshold gæster Otterup Stadion klokken 16:00.

Mest læste

Notifications

Notifikationer