Anders Dreyer lynede igen og sendte San Diego til tops Foto: Matt Marton

Anders Dreyer lynede igen og sendte San Diego til tops

Den danske landsholdsspiller har i den grad gang i en vanvittig debutsæson i MLS.

Foto: Matt Marton

11 mål og 12 assists.

Sådan lyder den foreløbige statistik for Anders Dreyer i sin debutsæson i den amerikanske MLS.

San Diego FC kan takke danskerens stærke målform for den topplacering i den vestlige MLS, som holdet sidder på lige nu.

Philip Zinckernagel og Chigaco Fire var modstanderen i 22. spillerunde, og for 13. gang trak San Diego sig sejrrigt fra et opgør i ligaen.

Dreyer skulle kun bruge otte minutter, før han første gang passerede Chris Brady i Chicago-buret. Kort før pausen lykkedes det igen, og San Diego gik til pause i front med 2-0.

Mod slutningen af 2. halvleg reducerede Chicago Fire, men det blev kun pynt, for det ender i San Diego-sejr på 2-1.

Foto: Matt Marton-Imagn Images

Anfører Jeppe Tverskov og målkongen Anders Dreyer spillede begge hele opgøret, mens Philip Zinckernagel blev skiftet ud i det 72. minut.

Se målene fra kampen herunder:

Anders Dreyer, San Diego FC (0-1)

Anders Dreyer, San Diego (0-2)

Hugo Cuypers, Chicago Fire (1-2)

Anders Dreyer var ikke den eneste dansker, der kom på måltavlen i MLS i denne runde.

Også Andreas Maxsø fik tilføjet et mål til storsejren mod den tidligere Brøndby-cheftræner Jesper Sørensen og hans hold, Vancouver Whitecaps. Læs mere herunder:

Maxsø scorede, da Jesper Sørensens Vancouver blev nedlagt

Mest læste

Notifications

Notifikationer