Officielt: FCK sælger Karamoko
Mamoudou Karamoko vinker farvel til F.C. København og dansk fodbold.

Tre og et halvt år og 10 kampe.
Det var, hvad det blev til for Mamoudou Karamoko i F.C. København.
Den danske hovedstadsklub oplyser nemlig på sin hjemmeside mandag, at man har solgt den 26-årige offensivspiller.
Han fortsætter i stedet karrieren i rumænske FC Dinamo Bucuresti.
- Den franske angriber skifter med øjeblikkelig virkning og fortsætter dermed sin karriere i den rumænske liga.
- Vi takker Karamoko for hans tid i FCK og ønsker ham held og lykke fremover, står der på FCK's hjemmeside.
Mamoudou Karamoko kom til FCK fra Lask i begyndelsen af 2022.
Halvandet år efter blev han udlejet til Fehervar, inden han igen i sidste sæson var udlejet til Ujpest FC.
FC København












