Spansk medie: Barcas interesse for dansk komet stiger
FC Barcelona har angiveligt fået øjnene op for et dansk talent på kun 16 år.

Han er kun 16 år, men han har allerede tiltrukket sig opmærksom fra den helt høje hylde.
Mikkel Bro Hansen drog i vinterens transfervindue fra AGF til norske Bodø/Glimt, hvor han trods sin unge alder allerede har gjort et tidligt indtog på mesterholdets førstehold.
Men det er ikke kun i Norge, at han gør sig bemærket.
Selveste F.C. Barcelona har nemlig også fået øjnene op for det danske stortalent.
Ifølge spanske Sport er F.C. Barcelonas interesse i 16-årige Mikkel Bro Hansen støt stigende.
Mediet henviser til X-kontoen 'Danish Scout', der ifølge troværdige kilder melder om en rigtig stor interesse fra Barcelona.
Den interesse melder Sport også om.

Mikkel Bro Hansen har siden skiftet fra AGF til Bodø/Glimt blandt andet skabt overskrifter, da han i den norske NM-Cup scorede et hattrick i sin første optræden for klubbens førstehold.

Bodø/Glimt
FC Barcelona
Mikkel Bro Hansen













