Officielt: Brentford erstatter Flekken med Liverpool-profil Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Officielt: Brentford erstatter Flekken med Liverpool-profil

Caoimhin Kelleher skifter til Brentford.

Caoimhin Kelleher står med bolden i hænderne under en opvarmning før en kamp for Liverpool.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Thomas Frank og Brentford har fået klubbens keeperkabale til at gå op.

Tidligere på dagen blev Mark Flekken sendt til Bundesligaen, hvor den hollandske målvogter fremover skal stå for Bayer Leverkusen.

Nu er det officielt, Brentford henter Caoimhin Kelleher i Liverpool.

Det bekræfter Brentford på klubbens hjemmeside - det samme gør Liverpool.

Den irske keeper har i de seneste uger været nævnt som en mulig arvtager for Thomas Franks trofaste hollænder, Mark Flekken.

På samme dag er begge handel trådt i kraft.

Til stor glæde for Brentfords fodbolddirektør, Phil Giles.

- Så snart Mark Flekken havde mulighed for at skifte til Bayer Leverkusen, tænkte vi på Caoimhin [Kelleher] som hans erstatning.

- Udover at være en virkelig dygtig målmand, så har jeg sjældent mødt en spiller, der har så positivt et renomme. Derfor er jeg sikker på, at han nok skal blive en perfekt tilføjelse til vores klub, siger fodbolddirektør, Phil Giles til klubbens hjemmeside.

Prisen på Liverpool-keeperen skulle være i omegnen af 160 millioner kroner.

Caoimhin Kelleher står med bolden i hænderne under en opvarmning før en kamp for Liverpool.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

26-årige Caoimhin Kelleher nåede at spille 67 kampe for Liverpool.

Han havde kun et år tilbage af sin kontrakt hos Premier League-vinderne.

Officielt: Brentford sælger målvogter til Bundesligaen

Mest læste

Notifications

Notifikationer