Salah var tæt på skifte: Jeg var på vej til Saudi Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Salah var tæt på skifte: Jeg var på vej til Saudi

Mohamed Salah er Liverpool-spiller frem til 2027, men i lang tid så fremtiden uvis ud for den egyptiske verdensstjerne.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Mohamed Salah har haft en fremragende sæson, hvor det er blevet til 29 mål og 18 assist i Liverpools mesterskabssæson.

Salah vil fortsætte med at sætte rekorder i Liverpool, i hvert fald to år endnu. Dog så det længe ud til, at verdensstjernen var på vej væk fra merseyside-klubben.

Der har i flere år floreret rygter om, hvorvidt Salah var på vej til Saudi Arabien for en gigantisk sum.

Netop de rygter har egypteren selv været ude og sætte ord på i et Interview med den egyptiske TV-kanal ON Sports.

- Min kontrakt var ved at løbe ud i Liverpool, og så havde jeg taget til Saudi Arabien, men jeg fik underskrevet en ny aftale med Liverpool, siger Salah.

Salah hentyder dog i interviewet, at et skifte til Saudi Arabien i fremtiden ikke er udelukket.

- Jeg har et godt forhold til dem, og jeg forbliver i kontakt med den. Ja, vi talte sammen, tilføjer egypteren, da han blev spurgt ind til de Saudi Arabiske-klubber.

Artiklen fortsætter under billeder:

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske i fremtiden, men jeg er glad i Liverpool og er her de næste to år. Så må vi se, hvad der sker bagefter, siger Salah afslutningsvis.

Salah er den femte mest scorende spiller i Premier Leagues historie med 186 styks. Han overgår dog snart den tidligere Newcastle og Manchester United-angriber, Andy Cole, der har scoret et enkelt mål mere end Salah.

Officielt: Liverpool giver Mohamed Salah ny kontrakt

Mest læste

Notifications

Notifikationer