Hvem skal Danmark møde til EM i kvindefodbold? Fuld guide her Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hvem skal Danmark møde til EM i kvindefodbold? Fuld guide her

Kvindelandsholdet skal deltage ved EM i Schweiz i sommeren 2025. Her kan du se, hvem Danmark skal møde til EM.

Det danske kvindelandshold der skal spille EM i Schweiz i 2025
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hvem skal Danmark møde til EM i kvindefodbold?

Svaret er: To naboer og en debutant. Få overblikket længere nede i denne guide.

Danmark har før gjort det godt ved slutrunder, og nu får de chancen igen. EM for kvinder 2025 bliver en stor udfordring for det danske landshold, som ved lodtrækningen til turneringen var i andet seedningslag.

Herunder kan du læse meget mere om turneringen.

Hvem skal Danmark møde ved EM i kvindefodbold?

EM i kvindefodbold 2025 afholdes i Schweiz fra den 2. til 27. juli.

Her er Danmark er placeret i Gruppe C sammen med:

  • Tyskland
  • Sverige
  • Polen.

Turneringen byder på i alt 16 hold fordelt på fire grupper, hvor de to bedste fra hver gruppe går videre til kvartfinalerne.

Danmark's kampprogram i Gruppe C?

Det danske kvindelandshold kan forhåbentlig modtage en del opbakning fra danske fans denne sommer. Det er relativt nemt at rejse til Schweiz, og har du planer om at troppe op i rødt og hvidt, så er det disse datoer, du skal reservere.

  • 4. juli kl. 18.00: Danmark vs. Sverige i Genève
  • 8. juli kl. 18.00: Tyskland vs. Danmark i Basel
  • 12. juli kl. 21.00: Polen vs. Danmark i Luzern(DBU)

Danmark åbner mod Sverige, en velkendt rival, og Tyskland, med otte EM-titler, er en af de mest succesrige nationer i kvindefodbold. Polen deltager for første gang i EM-slutrunden.

Anfører Pernille Harder har i hvert fald ambitionerne klar.

- Slutrunder med sit land er noget af største, man kan opleve som fodboldspiller. Vi drømmer selvfølgelig om at vinde medaljer, og vi vil give alt for at skabe en uforglemmelig, rød-hvid sommer sammen med de danske fans. Vores hold er rigtig godt på vej, men det næste halve år vil vi arbejde hårdt for at blive endnu bedre og stå stærkest muligt for kunne slå de bedste nationer til EM, siger Pernille Harder ifølge DBU.

Hvem skal Danmark møde til EM i kvindefodbold 2025
Hvem skal Danmark møde til EM i kvindefodbold? Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Billetsalget til slutrunden har været igang siden før jul.

Hvilke stadioner spiller de på til EM i kvindefodbold?

Turneringen spilles i otte schweiziske byer, og finalen afvikles i St. Jakob-Park i Basel den 27. juli.

England er som bekendt forsvarende europamestre og er placeret i Gruppe D sammen med Frankrig, Holland og Wales, og her kan du se, hvilket stadioner turneringen afvikles på:

Stadioner og kapacitet ved EM i kvindefodbold:

  1. St. Jakob-Park, Basel – 37.500 tilskuere
  2. Stadion Wankdorf, Bern – 32.000 tilskuere
  3. Stade de Genève, Genève – 30.084 tilskuere
  4. Letzigrund Stadion, Zürich – 26.104 tilskuere
  5. Arena St. Gallen, St. Gallen – 17.317 tilskuere
  6. Allmend Stadion Luzern, Luzern – 16.800 tilskuere
  7. Stade de Tourbillon, Sion – 14.283 tilskuere
  8. Arena Thun, Thun – 10.000 tilskuereFootball.ch

Det er listen over stadioner, som vil være vært for i alt 31 kampe inkluderende gruppespil, kvartfinaler, semifinaler og finalen. St. Jakob-Park i Basel, der huser finalen, er det største stadion i Schweiz og har tidligere været vært for store internationale kampe.

Se alle grupperne til EM i kvindefodbold 2025:

Der er som beskrevet 16 hold i turnerings fire grupper. Få overblikket her.

Gruppe A

  • Schweiz (værter)
  • Norge
  • Island
  • Finland

Gruppe B

  • Spanien
  • Portugal
  • Belgien
  • Italien

Gruppe C

  • Tyskland
  • Polen
  • Danmark
  • Sverige

Gruppe D

  • Frankrig
  • England (forsvarende mestre)
  • Wales
  • Holland

Danmark er som sagt placeret i Gruppe C sammen med Tyskland, Polen og Sverige. Turneringen byder spændende opgør, især i Gruppe D, hvor tidligere mestre og stærke hold som England, Frankrig og Holland mødes.

Billetsalg til EM i kvindefodbold 2025:

UEFA forventer, at over 700.000 billetter vil være tilgængelige for turneringen, med priser, der spænder fra 20 til 40 schweiziske franc. Billetsalget starter den 1. oktober 2024, og fans opfordres til at sikre deres billetter tidligt for at opleve denne historiske begivenhed.

Danmark har tidligere haft succes i EM, med en finaleplads i 2017 og semifinaler i 2013. Under den nuværende landstræner Andrée Jeglertz og med en erfaren trup ledet af Pernille Harder, håber Danmark naturligvis at kunne gentage eller overgå sine tidligere præstationer.

For mere information om turneringen, herunder kampplan og billetsalg, besøg UEFA's officielle hjemmeside.

Mest læste

Notifications

Notifikationer