Medie: Lucas Vazquez forlader Real Madrid Foto: Susana Vera/REUTERS

Medie: Lucas Vazquez forlader Real Madrid

Den spanske højreback er færdig i Real Madrid til sommer ifølge det spanske medie Relevo.

Lucas Vazquez slår ud med armene under en kamp for Real Madrid.
Foto: Susana Vera/REUTERS

Når han spiller, er han anfører. Han er nemlig den længst tjenende.

Det ændrer sig dog til sommer, for der er Lucas Vazquez færdig i Real Madrid. Det melder det spanske medie Relevo.

Parterne er ikke nået til enighed om at forlænge kontrakten, og dermed må Vazquez søge andre veje efter 17 år i klubben.

Den 33-årige spanske højreback har været i klubben hele sin karriere på nær et lejeophold hos Espanyol i sæsonen 2014/15. Nu er det forbi.

Mediet melder, at afskeden er forventet, og at det længe har tydet på, at en enighed ikke ville være mulig. Hvor turen går hen efter sommeren meldes der ingenting om.

Vazquez har indtil videre spillet 399 kampe for Real Madrid førstehold med 38 scoringer og 73 oplæg til følge. Derudover har han blandt meget andet været med til at vinde fem Champions League-titler og fire LaLiga-titler.

Mest populære

Notifications

Notifikationer