Dansker vinder flere store priser ved Brentford-prisuddeling Foto: Tony O Brien/REUTERS

Dansker vinder flere store priser ved Brentford-prisuddeling

Mikkel Damsgaard er netop blevet kåret til årets spiller af sine kolleger i Brentford.

Mikkel Damsgaard klapper under en Brentford-kamp.
Foto: Tony O Brien/REUTERS

Mikkel Damsgaard har netop vundet både ‘Players’ Player of The Year’-prisen og ‘Supporters Player of The Year’-prisen i Brentford til deres ‘Player of The Year Awards’.

Danskeren er efter en strålende sæson blevet kåret til årets spiller af sine kolleger, der alle har stemt til prisen og derudover af klubbens fans.

Efterfølgende takkede Damsgaard sine kolleger for en flot sæson, og for hjælpen med at vinde den prestigefyldte pris. Desuden adresserede den 24-årige dansker sine svære første år i klubben.

– Jeg er ekstremt stolt. Specielt efter de to første år ikke gik, som jeg ville have det, er jeg glad for det seneste år. Jeg har bare bygget min selvtillid, og selvom det har været svært, er jeg bare blevet ved, siger Damsgaard efter modtagelsen på Brentfords årlige prisuddeling.

– Det er utroligt. Det her hold er bare utroligt at være ene del af, og jeg er taknemmelig for de her drenge. Det er fantastiske at spille med dem og hjælpe dem og score mål og bare vinde kampe. Det er en god følelse, siger Damsgaard.

Mikkel Damsgaard klapper under en Brentford-kamp.
Foto: Tony O Brien/REUTERS

Damsgaard afsluttede sin takketale med at løfte sløret for sit eget valg til årets spiller.

– Jeg valgte Bryan Mbeumo. Jeg kunne tale om de her spillere hele dagen. De gør mit job meget nemmere. Det er derfor, jeg kan vinde den her pris, så jeg er meget taknemmelig, siger Damsgaard.

Damsgaard vandt prisen med bare en enkelt stemme mere end camerouneren.

I denne sæson er Damsgaard for alvor blomstret op hos The Bees, hvor det er blevet til hele 11 oplæg, hvilket er ny Premier League-rekord i klubben. Derudover har han selv scoret to gange i sæsonen.

Mest populære

Notifications

Notifikationer