Mathias Kvistgaarden kåret til Årets Profil Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mathias Kvistgaarden kåret til Årets Profil

Mathias Kvistgaarden modtager flot hæder for sin sæson i 3F Superligaen.

Brøndbys Mathias Kvistgaarden med armene ud til siden.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mathias Kvistgaarden kan potentielt have bare to kampe tilbage i Superligaen.

Interessen for den 23-årige Brøndby-angriber ser igen i dette transfervindue ud til at blive stor, men hvis han til sommer er færdig i Superligaen, så siger han farvel på flottest mulig vis.

Mandag er Brøndby-angriberen nemlig blevet officielt kåret til Årets Spiller i Superligaen for sæsonen 2024-25 foran Patrick Mortensen fra AGF og Simen Nordli i Randers FC.

Prisen som Årets Profil uddeles af Spillerforeningen, som på baggrund af stemmer fra samtlige 12 Superligatrupper, og kåringen vækker selvsagt stor glæde hos Kvistgaarden.

– Det føles godt. Jeg er sindssygt stolt. Jeg tror ikke i min vildeste fantasi, jeg havde drømt om, at jeg ville få sådan en pris på et tidspunkt, udtaler Kvistgaarden i forbindelse med kåringen.

Brøndbys Mathias Kvistgaarden med armene ud til siden.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er kollegaerne i de andre Superliga-klubber, der har peget på Kvistgaarden, som modtog 25 procent af de i alt 255 stemmer, som er blevet afgivet.

Seneste vindere af Årets Profil

– Jeg er sindssygt glad for at have leveret noget, som har imponeret og gjort sig bemærket hos de andre på en positiv måde. Så stor tak til dem for at have stemt på mig. Det er kæmpestort, udtaler Kvistgaarden.

Han har netop løftet sløret for, at han forventer at forlade Brøndby til sommer. Læs mere her.

Kvistgaarden i interview: Jeg er væk til sommer

Mest populære

Notifications

Notifikationer