Arsene Wenger storroser Barca-stjerne: Alt han gør er utroligt Foto: Albert Gea / Reuters / Ritzau Scanpix

Arsene Wenger storroser Barca-stjerne: Alt han gør er utroligt

Den tidligere træner ser en stor stjerne i midtbanespilleren.

Foto: Albert Gea / Reuters / Ritzau Scanpix

FC Barcelonas midtbane-stjerne storroses endnu engang.

Den catalanske storklub har i indeværende sæson været flyvende, og i takt med det har flere af klubbens stjerner trukket overskrifter gang på gang.

Oftest hører man om brasilianske Raphinha eller kometen Lamine Yamal, men den tidligere Arsenal-træner Arsene Wenger fremhæver en helt anden spiller fra den stjernespækkede trup.

Franskmanden er nemlig ellevild med Barcas midtbanemaestro Pedri.

- Nu taler vi kun om [Lamine] Yamal, men jeg vil gerne fremhæve Pedri, udtaler Wenger til BeinSport ifølge Mundo Deportivo.

- For mig er Pedri utrolig. Jeg er mundlam, fortsætter den tidligere toptræner begejstret.

Den lille magiker fra de kanariske øer er ikke en, der trækker de vilde overskrifter eller leverer et hav af målinvolveringer, men alligevel ser Wenger noget magisk i den 22-årige Barca-spiller.

Pedri og Frenkie De Jong i duel med engelske Bellingham i søndagens El Clásico. Foto: Albert Gea / Reuters / Ritzau Scanpix

- Holdets vision ligger i Pedris ben og hjerne. Alt, hvad han gør, er utroligt, afslutter Wenger.

Pedri har i den snarlige afsluttede sæson leveret seks mål og otte oplæg fordelt på 56 kampe for Blaugrana.

De store roser fra Arsenal-legenden kommer i kølevandet på, at den tidligere Real Madrid-stjerne Toni Kroos ligeledes forgylder Pedris evner.

Det kan du læse meget mere om herunder.

Toni Kroos med opsigtsvækkende ros: Barca-profil er verdens bedste

Mest læste

Notifications

Notifikationer