
City-spillerne mangler sult ifølge Haaland: Nu reagerer Guardiola
Det har ikke været en dans på roser for den lyserøde del af Manchester i indeværende sæson.

Det har været en sæson til glemmebogen for Manchester City.
Holdet har ikke kunnet leve op til tidligere sæsoners resultater, og klubben har tidligt udspillet deres rolle i både Premier League og Champions League.
I et interview til ESPN siger holdet norske målmager, Erling Braut Haaland, at noget af forklaringen skyldes mentaliteten på holdet.
– Vi har ikke haft den nødvendige sult inde i os. Jeg har ikke været god nok, og jeg har ikke hjulpet holdet nok. I sidste ende har vi bare ikke været gode nok, siger Haaland.
Og ifølge manager Pep Guardiola skal spillerne hanke op i sig selv, hvis sulten for sejr ikke er til stede i lige så høj grad som tidligere.
– Hvis det er Erlings følelse, så burde spillerne tale med hinanden og spørge sig selv om, hvorfor det er sådan, siger Guardiola på fredagens pressemøde.
Manchester City mangler tre kampe af sæsonen, hvor de kæmper for at kvalificere sig til næste sæsons Champions League.
Lørdag eftermiddag møder de Southampton på udebane i 36. spillerunde.
Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag – download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.