
Kan han blive klar til guldbrag i Parken? – FCM-profil træner med
Aral Simsir var på træningsbanen onsdag i FC Midtjylland.

Kedlerne kører på fuldt tryk i toppen af 3F Superligaen.
Kun et enkelt point adskiller FC Midtjylland og F.C. København, og søndag aften mødes de til et vaskeægte topbrag i Parken.
I FC Midtjylland håber man formentligt på at kunne have et es med i ærmet til den kamp.
Onsdag var Aral Simsir nemlig at finde til klubbens træningspas.
Det skriver TV 2 Sport.
Aral Simsir trænede dog ikke fuldt ud med, men blev i stedet trukket til side af to specialtrænere.
Det er endnu uvist, hvorvidt han når at blive klar til topbraget søndag.
Aral Simsir udgik med en skade den 17. april mod netop F.C. København.
Efterfølgende var han tydeligt medtaget af situationen.

Søndagens kamp mellem de to tophold fløjtes i gang klokken 20.00.