
Gammelby knuser Brøndbys pokaldrøm: SIF booker første pokalfinale-billet
Silkeborg IF er klar til pokalfinalen efter en samlet semifinalesejr over Brøndby.

Silkeborg snupper den første pokalfinalebillet, og må ligesom sidste år trække i arbejdshandskerne kristi himmelfartsdag.
Det står klart efter at de rødklædte snuppede sejren i andet semifinaleopgør efter en tæt forestilling på kunstgræsset i Silkeborg.
Og her var det en spiller, der tidligere har været på lønningslisten i Brøndby, der gjorde det onde ved sin tidligere arbejdsgiver.
Anders Klynge, en af de helt store oplevelser fra kampen i Brøndby, hvor han leverede to oplæg, var få efter momeneter efter et stolpeskud i oplægerens rolle, da han fandt Callum McCowatt i feltet, der kunne sende SIF’erne på finalekurs.’
Det var en første halvleg, hvor Brøndby havde det svært på det hurtige underlag, og de blågule havde efter en halv times pokalfodbold blot været på bolden 28% af tiden.
Frederik Birk reagerede, og det virkede prompte.
To minutter skulle indskiftede Mileta Rajovic bruge på banen, før han dels sendte udeholdet på omgangshøjde, men scoringen antændte også et massivt Brøndby-tryk.
Det udløste da også en scoring af kaptajn Rasmussen, der fandt netmaskerne bag Larsen, men annuleret, da han fik væltet en mand i rød omkuld på sin vej mod bolden.

Men bare to minutter senere skulle Brøndby få sit pokaldødsstød – og så endda af en SIF’er med en fortid på Vestegnen.
Et fladt indlæg sejlede om i bagrummet af feltet, hvor Jens Martin Gammelby dukkede op og sendte sin barndomsklub i pokalfinalen, mens hans tidligere arbejdsgiver må vinke farvel til drømmen om en pokalfinale på hjemmebane.
Hvem Silkeborg IF møder i finalen, og hvor den skal spilles bliver afgjort allerede i morgen, torsdag den 8. maj, når Viborg og F.C. København spiller om den anden finaleplads.
