Første gang: Fuld tid til ‘AC’ i Barca-comeback Foto: Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix

Første gang: Fuld tid til ‘AC’ i Barca-comeback

Andreas Christensen var med fra start til slut, da FC Barcelona måtte diske op med et comeback mod Valladolid.

Andreas Christensen i aktion for Barcelona mod Valladolid.
Foto: Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix

Forud for lørdag aften havde Andreas Christensen bare 26 minutters LaLiga-fodbold under bæltet i denne sæson.

Nu har han 116.

Således spillede han fra start til slut, da FC Barcelona gæstede Valladolid og vandt med 1-2.

Senest den danske midtstopper var i aktion i LaLiga var tilbage i august i sæsonens første kamp.

Det er hans første fulde kamp i denne sæson.

Barca-cheftræner Hansi Flick valgte til kampen at lade en stor håndfuld af sine vanlige profiler starte ude.

Det skyldes, at den catalanske storklub i næste uge gæster Inter i returopgøret i Champions League-semifinalerne.

Det viste sig også at få betydning for aftenens kamp, for allerede i det 6. minut kom Valladolid i front.

Kort før pausen viste Hansi Flick dog et af sine kort, da Lamine Yamal blev skiftet ind i stedet for en skadet Daniel Rodriguez.

Fra anden halvlegs start var også Frankie de Jong og Raphina på banen.

Indskiftningen af sidstnævnte gav hurtigt afkast, for i det 54. minut bragte den brandvarme brasilianer balance i regnskabet.

Seks minutter senere var Barca så pludseligt foran, da Fermin Lopez gjorde det til 1-2.

Den stilling holdt hele vejen hjem og forvandlede sig med slutfløjtet til et resultat.

Dermed har Barcelona nu syv point ned til Real Madrid, der dog har spillet en kamp mindre.

De to ærkerivaler ramler sammen i næste weekend.

Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag - download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Mest læste

Notifications

Notifikationer