Så gik den ikke længere: Sløve Randers straffes med bøde

Randers FC er tildelt en bøde af Fodboldens Disciplinærinstans efter igen-igen-igen at forsinke en kamp.

Randers FCs cheftræner Rasmus Bertelsen under superligakampen mellem Randers FC og Brøndby IF i mesterskabsspillet på Cepheus Park i Randers fredag den 25. april 2025.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers kom for sent ud af omklædningsrummet til anden halvleg, da AGF blev besejret på Cepheus Park for to runder siden i 3F Superligaen.

Det skriver Fodboldens Disciplinærinstans tirsdag, og noterer, at det er tredje gang i sæsonen, at Rasmus Bertelsens mandskab forsinker en kamp.

Tidligere er Randers ikke blevet straffet eksplicit for forsinkelserne, men tredje gang er fælden klappet hos instansen, som nu står klar med bødeblokken.

– Fodboldens Disciplinærinstans har vurderet strafværdigheden af det foreliggende tilfælde, og har på den baggrund fastsat sanktionen
til en bøde på 10.000 kroner.

– Fodboldens Disciplinærinstans har ved fastsættelsen af sanktionen lagt vægt på, at det er Randers FC’s
tredje indberetning vedrørende kampforsinkelse, skriver instansen.

Randers har forklaret sig med, at de ikke hørte fløjten, og derfor ikke kom ud rettidigt, men klubben modtager alligevel en bøde på 10.000 kroner for det sene indløb mod AGF.

Randers FCs cheftræner Rasmus Bertelsen under superligakampen mellem Randers FC og Brøndby IF i mesterskabsspillet på Cepheus Park i Randers fredag den 25. april 2025.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers skal i aktion igen på fredag, hvor FC Nordsjælland slår vejen forbi Cepheus Park, hvor Bertelsens mandskab senest spillede 0-0 mod Brøndby.

Stimen slut: Kæmpe mål-fuser i Randers

Mest populære

Notifications

Notifikationer