
Officielt: QPR sender Martí Cifuentes på orlov
Den tidligere AaB-træner forhandler angiveligt med en direkte konkurrent.

Martí Cifuentes får ikke sæsonens sidste kamp i spidsen for Queens Park Rangers.
Det har klubben netop meddelt i en officiel udmelding, hvor det fremgår, at klubben har sendt den spanske cheftræner på orlov.
Klubben melder ikke selv noget om, hvorfor den tidligere AaB-cheftræner er blevet sendt på såkaldt “gardening leave” – den engelske udgave af “ufrivillig orlov”, men det behøver de næppe heller forklare.
I weekenden kom det frem, at Cifuentes’ bagland forhandler med Championship-konkurrenterne West Bromwich om at overtage det ledige trænersæde i Birmingham-klubben.

Hos QPR, der har den tidligere AaB’er Lucas Andersen og den tidligere FCM’er Nicolas Madsen i truppen, er de skuffede over situationen.
– Det her er naturligvis en skuffende situation for alle involverede.
– Jeg forstår til fulde og værdsætter fansenes frustrationer på dette tidspunkt. Som klub arbejder vi på at denne sag bliver løst så hurtigt som muligt, så vi kan starte oprigtige forberedelser for fremtiden, lyder det fra CEO Christian Nourry.
Assistenttrænerne Kevin Betsy og Xavi Calm vil midlertidigt overtage cheftræneransvaret og forberde truppen til sæsonens sidste kamp i The Championship, hvor Sunderland venter.
QPR kan hverken nå at rykke op eller ned fra Championship i denne sæson.