
Arteta giver skadesupdate på målmager: Kan muligvis starte i morgen
Mikel Merino har vist sig at være et vigtigt målvåben for Arsenal, og han kan derfor være svær at undvære i Champions League-semifinalerne for The Gunners.

Tre mål i sine seneste fire hjemmekampe.
Spanske Mikel Merino har i den grad bidraget til Arsenals offensiv på det sidste.
Mod Real Madrid scorede han i det første opgør og bidragede med to assist i returopgøret.
Men en skade har drillet Merino, der slet ikke var med, da Arsenal i sidste uge spillede uafgjort med Crystal Palace i Premier League.
Der er dog godt nyt: Merino kan muligvis være tilbage i tirsdagens Champions League-semifinale mod PSG. Det samme er tilfældet for Ben White.
– Ben White og Mikel Merino har kunnet træne med, og vi må se, om de kan starte i morgen, siger Arsenals cheftræner, Mikel Arteta, på pressemødet før opgøret.

Det er dog ikke alle nøglespillere fra denne sæson, der bliver klar til de afgørende kampe i Champions League. Enten grundet skade eller karantæne.
– Riccardo Calafiori er stadig ikke skadesfri.
– Vi ved, at vi desværre mistede Thomas Partey meget sent i kampen mod Real Madrid (grundet et gult kort, der giver karantæne, red.), siger Arteta.

Arsenal og PSG mødes i den første semifinale i Champions League tirsdag kl. 21:00.
Returopgøret spilles i Paris ugen efter om onsdagen.