Lyngby-målscorer har hungret efter en sejr: Vi kriger den Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Lyngby-målscorer har hungret efter en sejr: Vi kriger den

Jesper Cornelius var en glad herre ovenpå sin første Superliga-scoring og tre point mod Silkeborg.

Jesper Cornelius skærmer bolden.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Forløsningen var ikke til at tage fejl af på Lyngby Stadion.

Efter fem kampe uden sejr i 3F Superligaens kvalifikationsspil blev det til tre point i sjette forsøg for de kongeblå.

Det er en sejr, som de har hungret efter i den alvorligt nedrykningstruede klub, fortæller kampens første målscorer, Jesper Cornelius.

- Jeg synes, at vi er meget mere intensive end Silkeborg i dag. Vi løber mange meter, og så kriger vi den.

- Vi er begyndt at krige meget mere, og det skal vi også de sidste fire kampe. Vi må krige den, og så kan vi spille flot bagefter, lyder det fra Cornelius efter kampen til Viaplay.

Du kan læse mere om Lyngbys sejr over Silkeborg herunder, hvor du også kan se højdepunkter fra kampen:

Lyngby rækker ud efter overlevelse: Silkeborg sat til vægs

Lyngby er aktuelt over nedrykningsstregen, men pladsen kan være til låns.

AaB, som Lyngby er rykket forbi, kan nemlig tilbageerobre tiendepladsen i rækken, hvis de henter point i deres kamp i runden. De runder runden af mod Vejle mandag aften.

Dermed resterer der fire neglebidende sidste kamp for alle, der sympatiserer med de kongeblå. Her venter fire finaler mod Viborg FF, Vejle, Sønderjyske og sidst men ikke mindst gæster AaB Lyngby Stadion i sidste spillerunde.

Hele indslaget med Jesper Cornelius kan findes i videoen over artiklen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer