
Newcastle-managers første ord efter hospitalsindlæggelse: Jeg er okay
Eddie Howe er tilbage for Newcastle United.

Eddie Howe har misset de seneste kampe i spidsen for Newcastle, efter at at han blev indlagt på hospitalet for to uger siden.
Nu er den 47-årige manager tilbage på fode og udskrevet, og på lørdag står han igen på sidelinjen i Newcastle, når Ipswich gæster på St. James Park.
Fredag var Eddie Howe sædvanen tro også til stede på det obligatoriske pressemøde, og her gav englænderen nyt om sit helbred.
– Jeg har det okay. Jeg er ikke 100% i kroppen, men 100% i sindet. Det har været svært, men jeg har forsøgt at tage en positiv oplevelse ud af det – det har virkelig været en udfordring, lyder det fra Howe ifølge Newcastles egne kanaler.
– Man tager sit helbred for givet, det gjorde jeg i hvert fald. Jeg har været igennem en masse følelser, men jeg føler, jeg er på vej mod bedring og er glad for at være tilbage her. Den pleje, jeg fik fra NHS (den engelske sygehusvæsen, red.) , var førsteklasse. Jeg kom tilbage her, og alt var som før – bortset fra al løberiet, jeg er mere tilbageholdende nu rent fysisk.
Newcastles assistenttrænere har stået i spidsen for Newcastle under Howes indlæggelse, og de høster store roser for deres arbejde.

– Alle trænerne har gjort et fremragende stykke arbejde. Jeg havde mulighed for at se alle kampene, men jeg var ikke helt til stede mentalt. Alligevel var jeg virkelig stolt og opløftet over præstationerne. En stor tak til alle og fuld anerkendelse til spillerne.
Howe har misset tre kampe, som har budt på storsejr over Manchester United og Crystal Palace, men også 4-1-nederlag til Aston Villa.
Kampen mod Ipswich spilles lørdag klokken 16. Få det fulde overblik over weekendens kamp i TV her.
Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag – download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.