
Burnleys mirakelmager imponerer dansk assistent: En fantastisk leder
Henrik Jensen har store roser til sin chef i Burnley.

Danske Henrik Jensen har nok først lige fået hovedet med sig igen efter en vild oprykningsfest.
Efter en fantastisk sæson i Championship er Burnley fra næste sæson klar til at indtage Premier League.
Kulminationen udspillede sig mandag aften, da holdet slog Sheffield United med 2-1 og sammen Leeds United sikrede de to øverste pladser i den næstbedste engelske række.

Her har Henrik Jensen været med på rejsen som assistenttræner hos The Clarets, hvor han har stået bag den tidligere Premier League-profil Scott Parker, der har været manager i Burnley siden i sommer.
En mand, som den danske assistenttræner beundrer meget.
Det fortæller Henrik Jensen til Campo.
– Han [Scott Parker] er en utrolig dygtig fodboldtræner. En fantastisk leder. Det er hans tredje oprykning i tre forsøg fra Championship, og han har fra dag et været fantastisk over for mig og for gruppen været god til at samle holdet. Det har været et stort bekendtskab.
– Han har stærke værdier, som han holder fast i. Han har en stor stabilitet, som han leder på. Han er hårdtarbejdende og ligger al sin energi og kraft i det her projekt. Han har stor empati, og det har virkelig virkelig været rigtig godt at arbejde sammen med Scott, siger Henrik Jensen til Campo.


Burnley har de seneste måneder været inde i en voldsomt god stime, hvor holdet ikke har tabt i mere end 30 (!!) kampe i Championship, der blandt mange betragtes som en af verdens hårdeste ligaer.
På holdet spiller blandt andet den tidligere Silkeborg-profil Oliver Sonne, der allerede har åbnet op for, hvordan oprykningen skal fejres.
Læs mere om det her:
