Oprykningsfesten kan begynde! To klubber klar til Premier League

Der bliver sandsynligvis stor fest i både Leeds og Burnley mandag aften.

Lee Smith/Action Images/Ritzau Scanpix
Championship | Runde 44
| Turf Moor | 21 apr 202518.30
Burnley
v v u v v
2 : 1
Slut
Sheffield Utd
v t t t v
J. Brownhill
28′
J. Brownhill
44′
T. Cannon
37′

Leeds og Burnley er klar til Premier League i næste sæson.

Det står klart, efter at Burnley mandag aften slog Sheffield United med 2-1 på hjemmebane.

Dermed indtager Leeds og Burnley første- og andenpladsen i Championship med otte point ned til tredjepladsen inden de to sidste spillerunder.

Leeds havde selv gjort deres arbejde tidligere på dagen, da de slog Stoke med 6-0 på hjemmebane, og da Burnley et par timer senere gjorde deres arbejde, kunne også Leeds lade champagnepropperne poppe.

Burnley kom planmæssigt fra start i kampen mod Sheffield United, hvor Josh Brownhill var manden bag føringsmålet efter knap en halv time.

Kort efter udlignede gæsternes Thomas Cannon, men allerede inden pausen var Burnley igen i front.

Josh Brownhill scorede på et straffespark, og så kunne jublen igen bryde løs.

Sheffield United formåede aldrig at svare tilbage, og derfor skal de nu være en del af playoff-kampene om oprykning.

Campo har fået nyt design, ny podcast og flere fede features. Du får stadig alt vores indhold gratis, hvis du downloader vores app og vælger os til. Læs mere om ‘Det nye Campo’ herunder:

Det nye Campo – derfor skal du følge med hos os

Mest populære

Notifications

Notifikationer