Ærgerlige episoder med BIF- og FCK-fans på ‘magisk dag’
AB Gladsaxe tog tirsdag aften imod Brøndby IF i Betano Pokalen, hvor stadionrekorden på Gladsaxe Stadion blev slået.

Tirsdag aften var der pokalbrag i Gladsaxe, da Brøndby IF besøgte AB.
Det var gæsterne, der slap afsted med en sejr på 1-2 på det, der af direktør i AB Gladsaxe Henrik Bom bliver kaldt en 'magisk dag'.
I et skriftligt svar til TV 2 Sport fortæller direktøren, at der desværre var nogle ærgerlige episoder med Brøndby- og FC København-fans til opgøret, der involverede både pyroteknik og hærværk.
- I går var en magisk dag for AB og Gladsaxe og for alle de fremmødte fans. Vi slog stadionrekorden fra 2024, og selvom vi ikke vandt kampen, var det en kæmpe sejr for os at kunne vise os frem på en super flot måde.
- Desværre var der både nogle Brøndby-fans og FCK-tilhængere, der gjorde sig dårligt bemærket, nogle BIF-fans med graffiti og FCK-tilhængere med pyrokast på banen.

Henrik forklarer, at der blev lavet en blev lavet en hel del graffiti og sat Brøndby-klistermærker op på de sektioner, hvor Brøndby IF havde stemningsafsnit.
Gladsaxe Stadion er eget af Gladsaxe Kommune. Kommunen skal nu opgøre skaderne, inden at de skal i dialog med Divisionsforeningen og Brøndby.
Henrik Bom fortæller, at AB besluttede at holde en stor fodboldfest, da klubben fandt ud af, at den skulle møde Brøndby.
Derfor gav de også Brøndby hele 5.770 billetter, så der kunne blive skabt en flot kulisse på Gladsaxe Stadion.
Det var ifølge direktøren en stor aften på stadion. Men han fortæller også, at hærværket selvfølgelig er en ærgerlig afslutningen på oplevelsen.

AB
Brøndby IF












