Journalist: City-stjerne har ingen planer om at smutte
Ilkay Gündogan har ikke umiddelbart gjort sig overvejelser om hverken at forlade Manchester City eller indstille sin karriere denne sommer.

Ilkay Gündogan "sluttede" på toppen.
I 2023 vinkede han farvel til Manchester City i kølvandet på den historiske 'treble'.
Turen gik i stedet til FC Barcelona, men allerede i sommer fandt han vej til den engelske storklub på ny.
Her har han siden fået ædt sig ind i startelleveren og er nu fast mand igen - dog ikke længere med anførerbindet om armen.
At han sine 34 år til trods fortsat har niveau til at starte inde for Manchester City, om end klubben har haft en sæson under par, har også medført interesse udefra.
Det er dog ikke noget, der virker til at fange Ilkay Gündogans opmærksomhed.
Ifølge Sky Sports Germany-journalisten Florian Plettenberg er den tyske midtbanegenerals plan nemlig at fortsætte i Manchester City denne sommer.
Ej heller pension er i tankerne hos ham.
I stedet er han opsat på at blive frem til kontraktudløb i 2026.
Illkay Gündogan står i alt noteret for 349 kampe i Manchester City-trøjen.
Manchester City












